Gå til indhold

Patienter og pårørende

Nyd livet på trods af sygdom

Par der cykler

At leve med en kronisk nyresygdom

På verdensplan er over 2.500.000 patienter i dialyse på grund af kronisk nyresvigt. Stadiet 'nyresvigt' indtræder, når begge nyrer stopper eller næsten er holdt op med at udføre deres normale arbejde (når der er mindre end 15 procent af nyrens normale funktion tilbage).

Hvis nyresygdom udvikler sig til dette stadium, begynder affaldsprodukter fra normale kropsfunktioner og overskydende væske (f.eks. når du drikker) at ophobe sig i kroppen. Som en konsekvens skal affaldsprodukter og vand fjernes fra kroppen ved hjælp af en rensning af blodet. Denne procedure kaldes dialyse.

Kronisk nyresvigt kan behandles. Der er tre grundlæggende behandlingstyper, afhængigt af ens fysiske tilstand og de underliggende sygdomme: transplantation, hæmodialyse, peritonealdialyse.

Takket være det enorme medicinske fremskridt indenfor dialyse og dialysemaskiner, hjælper en "kunstig nyre" dagligt millioner af mennesker med at nyde et langt og behageligt liv på trods af deres sygdom.

Fresenius Medical Care er verdens førende virksomhed indenfor dialysebehandling og tilbyder en bred vifte af produkter og services, der hjælper patienter med nyresygdom.

Hvad er dialyse?

Dialyse efterligner i store træk nyrefunktionerne hos patienter med kronisk nyresvigt. Hæmodialyse og peritonealdialyse overtager nyrernes opgaver og fjerner affaldsstoffer, toksiner og overskydende salt og væske fra kroppen.

Dialysebehandling erstatter dog ikke alle nyrernes funktioner. Det betyder, at patienterne oftest modtager supplerende medicinsk behandling i form af blodtrykssænkende behandling, medicin til sænkning af fosfatindholdet i blodet, vitaminer samt lægemidler, der øger produktionen af røde blodlegemer for at undgå blodmangel.

Forstå hæmodialyse

Hæmodialyse

Hæmodialyse er en behandling, hvor blodet bliver filtreret udenfor kroppen af en dialysemaskine. Under hæmodialyse suges blod ud fra et blodkar og passerer gennem et syntetisk filter, kaldet en dialysator. I denne bliver blodet renset, inden det returneres til kroppen. Denne dialysator er den såkaldte 'kunstige nyre'.

Hæmodialyse udføres sædvanligvis i mindst fire timer tre gange om ugen og typisk på en dialyseklinik på hospitalet. Et alternativ til dialysebehandling på hospital er at blive behandlet hjemme. Forskellige typer hjemmedialyse gør det muligt for patienter at tilpasse behandlingen til den daglige rutine.

Forstå peritonealdialyse

Peritonealdialyse

Det hedder peritonealdialysebehandling, fordi blodet filtreres i peritoneum (bughinden) – som er den membran, der omslutter vores tarme og indre organer i bughulen.

Et permanent rør eller kateter indsættes i bughulen, hvor igennem dialysevæske føres ind i og efterlades for at absorbere affaldsstoffer og væske fra blodet gennem bughinden. Senere tappes væsken af i en pose og erstattes med frisk dialysevæske.

Denne proces - med fyldning og tømning - kan enten gøres manuelt i løbet af dagen, eller den sker automatisk om natten ved hjælp af en natmaskine. Uanset hvilken proces du vælger, er det vigtigt, at du føler dig tryg og i stand til at håndtere behandlingen.

Læs mere på freseniusmedicalcare.com

Se CAPD optræningsvideoen - stay.safe®   klik her

Familie og behandlere

Familie og behandlere

At leve med nyresygdom er noget, der berører og involverer hele familien.

De personer, der er tættest på patienten, bliver ofte følelsesmæssigt påvirket. Det behøver dog ikke at være en negativ oplevelse. Faktisk kan det at leve med nyresygdom, bringe familien tættere sammen. Familielivet bliver som oftest anderledes end før, men lige så relevant og livsgivende.

Der er mange mennesker, der indgår i støtten omkring patienten - fra familie og venner, til behandlere og til virksomheder, der er specialiserede i at arbejde med mennesker med nyresygdom.

Husk, du er ikke alene. Hospitalets socialrådgiver kan vejlede, rådgive og hjælpe dig på mange områder - især vedrørende sociale serviceydelser og økonomi.

Video om hjemmedialysepatienter

Er det rigtigt at halvdelen af dit normale liv er slut, når man bliver dialysepatient?
Nej. Det er ikke rigtigt.

Se videoen om hjemmedialysepatienter. 

Johan - CAPD og rock'n'roll

Johan er musiker og far fra Sverige. Han blev lidt chokeret, da han fik diagnosen. Senere tænkte han, ”Okay, så mine nyre fungerer ikke længere!”. Han er en positiv person, så han accepterede det og rettede blikket mod fremtiden.

Se Johans historie i denne video.

Adriano - APD og livskvalitet

Adriano er sælger og familiefar fra Italien. For ham er det vigtigt at være aktiv, komme ud i bjergene og fremfor alt at cykle.

Se Adrianos historie i denne video.

Norbert – HHD og frihed

Norbert, soldat og familiefar fra Tyskland, er HHD-patient. Han opdagede ved et tilfælde campingvognen, som blev en hobby for hele familien og en dejlig måde at holde ferien på.

Jo oftere han har dialyse om natten, desto mindre lægger han mærke til maskinen, siger han. For ham er det blevet en måde at slappe af på og en del af hans aftensrutiner.

Se Norberts historie i denne video.

Flere oplysninger

Besøg freseniusmedicalcare.coms internationale hjemmeside for at få dybdegående oplysninger om de produkter og serviceydelse, som Fresenius Medical Care tilbyder.